Indledning:
Vi har fået til opgave at lave et samskabelsesprojekt med børnehave i Finland.
Institutionen er et tilbud, hvor børnene sammen med deres forældre mødes to gange ugentligt.
I det følgende udfoldes hvert loop i den mediepædagogiske loopmodel, hvor vi løbende reflekterer over hvorledes egne erfaringer, og tilegnet teori kan bringes i spil.
Tema:
Bevidstheden omkring natur og miljø er et stort emne på verdensplan (Miljø- og Fødevareministeriet, u.å.), hvilket har været en del af vores motivation for at vælge temaet natur. IFN’s verdensmål findes der flere eksempler på dette, både ift. livet i vandet, klimaet og livet på land. Vi har valgt at tage udgangspunkt i mål 15.5:“Tage omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truedearter.” (FN ́S VERDENSMÅL for bæredygtig udvikling, u.å.).
Dette er med til at skabe forståelsen for, hvilke konsekvenser det har hvis vi f.eks. smider
vores skrald i naturen og er ligeglade hermed. Samtidig vil det forhåbentlig give indblik i, hvor lidt der skal til for at gøre en forskel. En anden inspirationskilde for dette tema kommer igennem nogle af de aktiviteter, vi hver især har arbejdet med i løbet af vores første praktik. Her kan den enkelte bidrage med forskellige oplevelser af at arbejde med naturen, hvilket er med til at højne det
fælles faglige niveau, når vi skal udarbejde aktiviteterne til vores samskabelsesinstitution.
Det er derfor vigtigt for os som pædagoger at gå forrest og være rollemodeller for børnene (Skodvin, 2017, s. 248-249), og på denne måde vise dem hvad vi kan gøre i hverdagen, for at passe på vores natur. Derved bliver der forhåbentlig skabt en kultur, hvor børnene oplever at de kan gøre en forskel, og senere drage en parallel mellem denne erfaring og den viden de vil opleve, at blive præsenteret for på sigt. Vi ønsker at bevare en smuk og frodig natur med et rigt dyreliv, som vi i fællesskab med kommende generationer kan nyde.
For at danne et billede af, hvordan der arbejdes med det givende tema, har vi valgt at inddrage Dagtilbudsloven, og sammenligne denne med hvordan de arbejder i Finland.
I Danmark er vi som myndighedspersoner underlagt bl.a. Dagtilbudsloven, der skal sikre læring og omsorg i dagtilbuddene. Heri indgår seks læreplanstemaer, som pædagogerne skal arbejde ud
fra. I §8 stk. 4 står det beskrevet som følgende:
Vi har fået til opgave at lave et samskabelsesprojekt med børnehave i Finland.
Institutionen er et tilbud, hvor børnene sammen med deres forældre mødes to gange ugentligt.
I det følgende udfoldes hvert loop i den mediepædagogiske loopmodel, hvor vi løbende reflekterer over hvorledes egne erfaringer, og tilegnet teori kan bringes i spil.
Tema:
Bevidstheden omkring natur og miljø er et stort emne på verdensplan (Miljø- og Fødevareministeriet, u.å.), hvilket har været en del af vores motivation for at vælge temaet natur. IFN’s verdensmål findes der flere eksempler på dette, både ift. livet i vandet, klimaet og livet på land. Vi har valgt at tage udgangspunkt i mål 15.5:“Tage omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truedearter.” (FN ́S VERDENSMÅL for bæredygtig udvikling, u.å.).
Dette er med til at skabe forståelsen for, hvilke konsekvenser det har hvis vi f.eks. smider
vores skrald i naturen og er ligeglade hermed. Samtidig vil det forhåbentlig give indblik i, hvor lidt der skal til for at gøre en forskel. En anden inspirationskilde for dette tema kommer igennem nogle af de aktiviteter, vi hver især har arbejdet med i løbet af vores første praktik. Her kan den enkelte bidrage med forskellige oplevelser af at arbejde med naturen, hvilket er med til at højne det
fælles faglige niveau, når vi skal udarbejde aktiviteterne til vores samskabelsesinstitution.
Det er derfor vigtigt for os som pædagoger at gå forrest og være rollemodeller for børnene (Skodvin, 2017, s. 248-249), og på denne måde vise dem hvad vi kan gøre i hverdagen, for at passe på vores natur. Derved bliver der forhåbentlig skabt en kultur, hvor børnene oplever at de kan gøre en forskel, og senere drage en parallel mellem denne erfaring og den viden de vil opleve, at blive præsenteret for på sigt. Vi ønsker at bevare en smuk og frodig natur med et rigt dyreliv, som vi i fællesskab med kommende generationer kan nyde.
For at danne et billede af, hvordan der arbejdes med det givende tema, har vi valgt at inddrage Dagtilbudsloven, og sammenligne denne med hvordan de arbejder i Finland.
I Danmark er vi som myndighedspersoner underlagt bl.a. Dagtilbudsloven, der skal sikre læring og omsorg i dagtilbuddene. Heri indgår seks læreplanstemaer, som pædagogerne skal arbejde ud
fra. I §8 stk. 4 står det beskrevet som følgende:
“Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs
af følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Social udvikling.
3) Kommunikation og sprog.
4) Krop, sanser og bevægelse.
5) Natur, udeliv og science.
6) Kultur, æstetik og fællesskab.” (Dagtilbudsloven, 2018)
Læreplanstemaerne komplementerer hinanden, dog er vores primære fokus i
dette samskabelsesprojekt femte og sjette tema. I Finland arbejdes der ikke ud fra læreplanstemaer, men orienteringsområder (Danmarks Evalueringsinstitut, 2015), hvilket er matematik, naturvidenskab, historie, samfund, æstetik, etik samt religions- og livsanskuelser. Ift. de finske orienteringsområder vil vi beskæftige os med samfund, æstetik og etik. Vi arbejder implicit med nytteetik (Husted, 2014, s. 92), idet vores forhåbninger er at give børnene en bevidsthed om naturen, og de konsekvenser det kan forårsage, hvis man ikke passer på den.
Rammer:
I samskabelsesprojektet med børnehaven skitseser vi her nogle af rammerne for aktiviteten, som handler om at mindske affald i naturen.
Vi vil skabe en eventyrfortælling, der leder hen til aktiviteten. Børnene skal ud i
naturen og samle skrald, hvorefter de skal digte videre på eventyret. Vi arbejder her ud fra §7 i den danske dagtilbudslov, hvor der anlægges en tryg og legende tilgang i
børneperspektiv (Dagtilbudsloven, 2018).
Aktivitetens første del er rammestyret (Wiegaard, 2016, s. 253-257), idet vi går foran for at sikre, at der er et kreativt udgangspunkt, som motiverer målgruppen.
Vi vil gerne sætte gang i børnenes fantasi og æstetiske læringsproces (Austring & Sørensen,
2006). Loopmodellen giver netop frihed til at skabe noget nyt, idet den er didaktisk, men ikke målorienteret.
Vi har valgt at filme første del af vores aktivitet i og omkring området
på Oust Mølleskolen. Skolens arkitektur mv. leder tankerne hen på et eventyrslot,
og således understøtter dette givetvis den eventyrlige oplevelse, vi søger at skabe hos og for
af følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Social udvikling.
3) Kommunikation og sprog.
4) Krop, sanser og bevægelse.
5) Natur, udeliv og science.
6) Kultur, æstetik og fællesskab.” (Dagtilbudsloven, 2018)
Læreplanstemaerne komplementerer hinanden, dog er vores primære fokus i
dette samskabelsesprojekt femte og sjette tema. I Finland arbejdes der ikke ud fra læreplanstemaer, men orienteringsområder (Danmarks Evalueringsinstitut, 2015), hvilket er matematik, naturvidenskab, historie, samfund, æstetik, etik samt religions- og livsanskuelser. Ift. de finske orienteringsområder vil vi beskæftige os med samfund, æstetik og etik. Vi arbejder implicit med nytteetik (Husted, 2014, s. 92), idet vores forhåbninger er at give børnene en bevidsthed om naturen, og de konsekvenser det kan forårsage, hvis man ikke passer på den.
Rammer:
I samskabelsesprojektet med børnehaven skitseser vi her nogle af rammerne for aktiviteten, som handler om at mindske affald i naturen.
Vi vil skabe en eventyrfortælling, der leder hen til aktiviteten. Børnene skal ud i
naturen og samle skrald, hvorefter de skal digte videre på eventyret. Vi arbejder her ud fra §7 i den danske dagtilbudslov, hvor der anlægges en tryg og legende tilgang i
børneperspektiv (Dagtilbudsloven, 2018).
Aktivitetens første del er rammestyret (Wiegaard, 2016, s. 253-257), idet vi går foran for at sikre, at der er et kreativt udgangspunkt, som motiverer målgruppen.
Vi vil gerne sætte gang i børnenes fantasi og æstetiske læringsproces (Austring & Sørensen,
2006). Loopmodellen giver netop frihed til at skabe noget nyt, idet den er didaktisk, men ikke målorienteret.
Vi har valgt at filme første del af vores aktivitet i og omkring området
på Oust Mølleskolen. Skolens arkitektur mv. leder tankerne hen på et eventyrslot,
og således understøtter dette givetvis den eventyrlige oplevelse, vi søger at skabe hos og for
målgruppen. I umiddelbar forlængelse af skolen ligger Oust Mølleskoven, hvor vi kan arbejde med og ud fra vores valgte tema. De naturgivne rammer påvirker hhv. Teknik og Æstetik loop således, at der kan forekomme naturtro lyde og farvespil.
Selvom vi ikke har planlagt et færdigt forløb, og gennem forløbet tilpasser aktiviteterne, vil vi være opmærksomme på at målgruppen får oplevelsen af sammenhæng. Vi aftaler derfor med kontaktpersonen, at hun skal forberede børnene på projektet - dette gør vi for
at skabe forudsigelighed. Vi skal samtidig kunne justere på alle tre læringsprocesser undervejs.
(Jensen & Johnsen, 2000)
Vi tilrettelægger aktiviteten på en måde, hvor vi forhåbentlig skaber mulighed for forskellige deltagelsesformer (Holgersen, 2016, s. 99-100). I vores Æstetik og kreativitet loop vil vi udfolde forskellige eksempler herpå. Ydermere er det ud fra den respons der kommer tilbage til os, at
vi skal have øje for ovenstående læreprocesser, så målgruppens OAS bevares. Dette gør vi f.eks. ved at ændre på strukturen i de opgaver de skal deltage i. Igennem vores praktikker har vi desuden professionel erfaring med vigtigheden af OAS for målgruppen.
Idet samarbejdet foregår med en finsk børnehave, kan der muligvis opstå et sprogligt benspænd. For at tydeliggøre forståelsen, har vi derfor valgt, at de videoer vi bidrager med,
kommunikeres nonverbalt gennem overdrevet mimik og gestik. Dette kan givetvis minimere de benspænd, en manglende totalkommunikation kan betyde for vores formidling (Christiansen,
2011).
Vi har desuden valgt at fremhæve begreberne inklusion og fællesskab, da det spiller en afgørende rolle for den enkeltes trivsel (Bohr, 2016, s. 55). Fællesskabet kommer til udtryk, i de aktiviteter vi ønsker at inddrage børnene i, hvor de skal ud og være fælles om at passe på naturen, og digte videre på historien. Inklusionstanken sker gennem pædagogiske bagdøre (Sandholm, 2014, s. 12), hvor
Selvom vi ikke har planlagt et færdigt forløb, og gennem forløbet tilpasser aktiviteterne, vil vi være opmærksomme på at målgruppen får oplevelsen af sammenhæng. Vi aftaler derfor med kontaktpersonen, at hun skal forberede børnene på projektet - dette gør vi for
at skabe forudsigelighed. Vi skal samtidig kunne justere på alle tre læringsprocesser undervejs.
(Jensen & Johnsen, 2000)
Vi tilrettelægger aktiviteten på en måde, hvor vi forhåbentlig skaber mulighed for forskellige deltagelsesformer (Holgersen, 2016, s. 99-100). I vores Æstetik og kreativitet loop vil vi udfolde forskellige eksempler herpå. Ydermere er det ud fra den respons der kommer tilbage til os, at
vi skal have øje for ovenstående læreprocesser, så målgruppens OAS bevares. Dette gør vi f.eks. ved at ændre på strukturen i de opgaver de skal deltage i. Igennem vores praktikker har vi desuden professionel erfaring med vigtigheden af OAS for målgruppen.
Idet samarbejdet foregår med en finsk børnehave, kan der muligvis opstå et sprogligt benspænd. For at tydeliggøre forståelsen, har vi derfor valgt, at de videoer vi bidrager med,
kommunikeres nonverbalt gennem overdrevet mimik og gestik. Dette kan givetvis minimere de benspænd, en manglende totalkommunikation kan betyde for vores formidling (Christiansen,
2011).
Vi har desuden valgt at fremhæve begreberne inklusion og fællesskab, da det spiller en afgørende rolle for den enkeltes trivsel (Bohr, 2016, s. 55). Fællesskabet kommer til udtryk, i de aktiviteter vi ønsker at inddrage børnene i, hvor de skal ud og være fælles om at passe på naturen, og digte videre på historien. Inklusionstanken sker gennem pædagogiske bagdøre (Sandholm, 2014, s. 12), hvor
børnene har mulighed for at deltage og udtrykke sig kreativt ud fra den enkeltes forudsætninger. Vi håber herigennem, at børnene føler sig trygge i de pågældende aktiviteter, samtidig med at de bliver udfordret og udvikler sig.
I og med at vi ikke selv er fysisk tilstede, eller kender børnene kan det være svært, at bidrage til børnenes tryghed. Vi håber at de karakterer der indgår i filmen, er med til at skabe tryghed for børnene, samt for de aktiviteter børnene skal deltage i. Det kan på samme måde være svært at udfordre børnene i deres udvikling, men ved at vi sætter forskellige muligheder op for børnene, er der noget til de forskellige niveauer børnene er på. Samtidig fastholdes børneperspektivet idet de kommende videoers struktur, skal udspringe fra deres tanker og idéer.
Teknik:
Rammerne for vores opgave er at vi skal anvende en blog. Vi anvender Blogspot, da det er brugervenligt, og på denne måde gør det nemmere for vores samarbejdsinstitution at uploade billeder og video. Dette medieredskab bruges også til at videregive de informationer og aktiviteter, som den pågældende institution skal bruge i samskabelsesprojektet. Som en del af den metode, vil vi bruge smartphones og tablets til at filme vores eventyr med. Vi har valgt at benytte os af redigeringsprogrammet We Video, da dette program er med til at
understøtte temaets pointe, idet programmet giver mulighed for symbolske input
og stemnings betoninger. Vi anvender grafisk visualisering, for at udtrykke det der ikke kan udtrykkes med ord, grundet det sproglige benspænd. Dertil gør vi brug af forskellige links, der henviser til videoer på YouTube. Disse videoer skal give pædagogen mulighed for at vise børnene eksempler på hvad der sker, hvis skrald ender i naturen, og derved understøtte vores tanker omkring hvorfor dette projekt er vigtigt.
Ved at anvende nogle af de digitale teknikker vi tidligere har brugt i løbet af praktikken
og studiet, skaber dette en tryghed blandt os, og derved giver mulighed for lettere at springe ud i nye og anderledes metoder. På denne måde kan vi bedre udfordre os selv uden for
vores komfortzone (Forbes, 2018).
Æstetik og Kreativitet
Igennem ovenstående aktiviteter bliver målgruppens kreative tænkning udfordret ved at
omdanne skrald til en del af fortællingen, i form af eksempelvis figurer, tegninger eller et sprogligt
I og med at vi ikke selv er fysisk tilstede, eller kender børnene kan det være svært, at bidrage til børnenes tryghed. Vi håber at de karakterer der indgår i filmen, er med til at skabe tryghed for børnene, samt for de aktiviteter børnene skal deltage i. Det kan på samme måde være svært at udfordre børnene i deres udvikling, men ved at vi sætter forskellige muligheder op for børnene, er der noget til de forskellige niveauer børnene er på. Samtidig fastholdes børneperspektivet idet de kommende videoers struktur, skal udspringe fra deres tanker og idéer.
Teknik:
Rammerne for vores opgave er at vi skal anvende en blog. Vi anvender Blogspot, da det er brugervenligt, og på denne måde gør det nemmere for vores samarbejdsinstitution at uploade billeder og video. Dette medieredskab bruges også til at videregive de informationer og aktiviteter, som den pågældende institution skal bruge i samskabelsesprojektet. Som en del af den metode, vil vi bruge smartphones og tablets til at filme vores eventyr med. Vi har valgt at benytte os af redigeringsprogrammet We Video, da dette program er med til at
understøtte temaets pointe, idet programmet giver mulighed for symbolske input
og stemnings betoninger. Vi anvender grafisk visualisering, for at udtrykke det der ikke kan udtrykkes med ord, grundet det sproglige benspænd. Dertil gør vi brug af forskellige links, der henviser til videoer på YouTube. Disse videoer skal give pædagogen mulighed for at vise børnene eksempler på hvad der sker, hvis skrald ender i naturen, og derved understøtte vores tanker omkring hvorfor dette projekt er vigtigt.
Ved at anvende nogle af de digitale teknikker vi tidligere har brugt i løbet af praktikken
og studiet, skaber dette en tryghed blandt os, og derved giver mulighed for lettere at springe ud i nye og anderledes metoder. På denne måde kan vi bedre udfordre os selv uden for
vores komfortzone (Forbes, 2018).
Æstetik og Kreativitet
Igennem ovenstående aktiviteter bliver målgruppens kreative tænkning udfordret ved at
omdanne skrald til en del af fortællingen, i form af eksempelvis figurer, tegninger eller et sprogligt
udsagn. For at skabe indblik i hvordan dette kommer til udtryk, har vi inddraget to forskellige måder, hvorpå opmærksomheden omkring kreativitet og æstetik kan ses.
Vi vil i denne opgave bestræbe os på at være kropslige kulturformidlere (Sandholm, 2012), da vi ikke taler samme sprog som børnene. Deri ligger der en stor opgave i at kommunikere
nonverbalt, så børnene stadig får en god forståelse for historien. Vi vil være ekstra opmærksomme på mimikken og gestikken, for at skabe indlevelse og lyst til deltagelse. Vi har praktisk erfaring med hvorledes kropslig formidling kan fremme målgruppens motivation. Da vi ikke selv er tilstede er det vigtigt for os at have overvejelser om hvordan vi virker nærværende igennem vores mimik og gestik i videoerne. Samtidig vil vores tiltag forhåbentlig være med til at motivere børnene til at deltage i projektet.
Vi beskæftiger os med æstetiske læringsprocesser i form af det potentielle rum
(Austring & Sørensen, 2006, s. 158), da vi arbejder på et symbolsk plan. Vi anvender
prinsessen som metafor på de mennesker, der er uvidende, og kaster skrald i naturen. Aktiviteterne lægger op til at børnene udfolder sig kreativt, bruger deres fantasi og på den måde fortolker historien ud fra deres egen indre og ydre verden - i denne proces bevæger de sig i det potentielle rum.
Forhåbentligt opnår børnene en bedre forståelse af hvorfor det er vigtigt at forholde sig nytteetisk til skrald i naturen.
Kultur:
Vi har i loopet kultur valgt at fokusere på hvordan vi som fagprofessionelle kan agere kulturformidlende indenfor brugen af digitale medier, herunder hvorledes både målgruppen og vi samskaber indenfor vores tema. På denne måde er vi med til at fremme
børnenes fantasi, og samtidig får de medbestemmelse som producenter (Børne-
og Undervisningsministeriet, 2018).
Ift. brugen af digitale medier har vi gjort os etiske overvejelser, og har i korrespondancen med vores kontaktperson i Finland, haft dialog om vores blog, ift. at indholdet herpå er
offentligt tilgængeligt. Der skal i forlængelse heraf indsamles samtykkeerklæringer på de deltagende, såfremt evt. billede-, lyd- eller videomateriale genkendeliggøre målgruppen. Vi har desuden en bevidsthed om at første del af aktiviteten er rammestyret. Dette må ikke
opleves deduktivt for målgruppen, idet en for rammestyret aktivitet givetvis kan begrænse den kreative udfoldelse og samskabelse.
Vi vil i denne opgave bestræbe os på at være kropslige kulturformidlere (Sandholm, 2012), da vi ikke taler samme sprog som børnene. Deri ligger der en stor opgave i at kommunikere
nonverbalt, så børnene stadig får en god forståelse for historien. Vi vil være ekstra opmærksomme på mimikken og gestikken, for at skabe indlevelse og lyst til deltagelse. Vi har praktisk erfaring med hvorledes kropslig formidling kan fremme målgruppens motivation. Da vi ikke selv er tilstede er det vigtigt for os at have overvejelser om hvordan vi virker nærværende igennem vores mimik og gestik i videoerne. Samtidig vil vores tiltag forhåbentlig være med til at motivere børnene til at deltage i projektet.
Vi beskæftiger os med æstetiske læringsprocesser i form af det potentielle rum
(Austring & Sørensen, 2006, s. 158), da vi arbejder på et symbolsk plan. Vi anvender
prinsessen som metafor på de mennesker, der er uvidende, og kaster skrald i naturen. Aktiviteterne lægger op til at børnene udfolder sig kreativt, bruger deres fantasi og på den måde fortolker historien ud fra deres egen indre og ydre verden - i denne proces bevæger de sig i det potentielle rum.
Forhåbentligt opnår børnene en bedre forståelse af hvorfor det er vigtigt at forholde sig nytteetisk til skrald i naturen.
Kultur:
Vi har i loopet kultur valgt at fokusere på hvordan vi som fagprofessionelle kan agere kulturformidlende indenfor brugen af digitale medier, herunder hvorledes både målgruppen og vi samskaber indenfor vores tema. På denne måde er vi med til at fremme
børnenes fantasi, og samtidig får de medbestemmelse som producenter (Børne-
og Undervisningsministeriet, 2018).
Ift. brugen af digitale medier har vi gjort os etiske overvejelser, og har i korrespondancen med vores kontaktperson i Finland, haft dialog om vores blog, ift. at indholdet herpå er
offentligt tilgængeligt. Der skal i forlængelse heraf indsamles samtykkeerklæringer på de deltagende, såfremt evt. billede-, lyd- eller videomateriale genkendeliggøre målgruppen. Vi har desuden en bevidsthed om at første del af aktiviteten er rammestyret. Dette må ikke
opleves deduktivt for målgruppen, idet en for rammestyret aktivitet givetvis kan begrænse den kreative udfoldelse og samskabelse.
Målgruppen har desuden en alder, hvor de antagelsesvist ikke har kendskab til menneskeskabte konsekvenser i naturen. Vi søger derfor at arbejde ud fra et medborgerskabende perspektiv, hvor vi i det lille fællesskab (Stannov & Sørensen, 2016, s. 366-383) vil søge at skabe refleksion og handlemuligheder i børnehøjde, jf. hhv. Ramme og Æstetik loop. Som tidligere beskrevet foregår vores kommunikation primært nonverbalt, og en del af aktiviteten på symbolplan. Vi er her afhængige af at hhv. kontaktpersonen og forældre kan supplere med videre formidling,
og således bidrage til målgruppens dannelsesproces.
Refleksion
Igennem dette samskabelsesprojekt benytter vi vores erfaringer fra praktikken, tilegnet teori og refleksion over hvorledes denne synergi kan komme til udtryk hos målgruppen. Herigennem arbejder vi således med og ud fra det dobbelte greb, hvor vi oplever at dette er med til at udvikle og styrke vores professionalisme.
og således bidrage til målgruppens dannelsesproces.
Refleksion
Igennem dette samskabelsesprojekt benytter vi vores erfaringer fra praktikken, tilegnet teori og refleksion over hvorledes denne synergi kan komme til udtryk hos målgruppen. Herigennem arbejder vi således med og ud fra det dobbelte greb, hvor vi oplever at dette er med til at udvikle og styrke vores professionalisme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar